1. klasse

Verden hænger sammen

I 1. Klasse begynder undervisningen for alvor. Her tilrettelægges læringen, så de forskellige fag understøtter hinanden og udgør en helhed. Verden hænger sammen - og eventyr er et samlende fokus. Sprogundervisningen fortsættes.

Formtegning er en vigtig del af undervisningen fra 1. klasse og ændrer karakter igennem skolegangen.

I 1. klasse begynder musikundervisningen med pentatonfløjter.

I matematik arbejdes der med tallenes kvaliteter, og de fire regnearter samt tabeller op til 5-tabellen introduceres - særligt undervises der i matematik gennem leg og bevægelse samt billeder og fortællinger.

Kroppen og tænkningen er to sider af samme sag, derfor bruger vi hele kroppen i læringen.

3. klassen

Barnets ændrede syn på verden

I 3. klasse ændres barnets opfattelse af verden.

Pludselig ser det verden mere nuanceret - og ikke helt så ren og uskyldig som i de yngste år.

En vigtig fortælling er den om uddrivelsen fra paradis - fordi følelsen af at blive forvist fra alt det trygge og velkendte netop er en følelse, der vækker genkendelse hos barnet på dette tidspunkt i livet.

Et andet vigtigt element i fortællestoffet i 3. klasse er de gamle håndværk; landbrug, handel, fiskeri, smedning og meget mere. I fortællingerne hører barnet om slid, flid og hårdt arbejde.

Menneskelivet læres at kende gennem disse håndværk, som også udføres i praksis når barnet selv er i skolehaven, hvor det f.eks. bruger korn-river, det har lavet i håndværksfag.

Læringen om de gamle håndværk og den praktiske øvelse giver barnet en tro på egne evner.

På den måde er undervisningen ikke kun rettet mod intellektet (hovedet), men lige så meget mod hjertet (følelserne) og hænderne (viljen).

I matematik introduceres mål og vægt.

I 3. klasse skifter eleverne pentatonfløjten ud med blokfløjte.

5 . klasse

 Mellem barndommens lethed og pubertetens komme

I 5. klasse møder eleverne forskellige gamle orientalske kulturperioder; Bl.a. er der i fortællestoffet fokus på den græske kulturperiode, som byder på meget historisk stof, der kan danne god grobund for barnets videre udvikling.

I den græske filosofi og mytologi optræder store personligheder, så barnet opdager enkeltindividets betydning. Barnet finder igennem arbejdet med den græske mytologi en ligevægt mellem kunst og tanke.

Det tidligere selvstændige fag formtegning bliver til frihåndsgeometri i matematik.

I 5. klasse begynder eleverne at arbejde med botanik som et af naturfagene. I alle naturfagene øver eleverne sig i at være rent iagttagende. Det kan f.eks. foregå̊ sådan, at eleverne først observerer og derefter redegør for sine observationer - og læser dem op for klassen.

Klassekammeraterne lytter opmærksom til beskrivelsen og vurderer, om det er nøjagtigt og objektivt beskrevet. Den efterfølgende dag gennemgår klassen i fællesskab det fremlagte, og finder frem til lovmæssigheder. På den måde udfordres eleverne i at adskille følelser fra fakta.

5. klasse er årgangen, hvor eleverne vælger instrument i musikundervisningen for senere at kunne deltage i overskoleorkesteret.

2. klasse 

Modsætningernes tid

I 2. Klasse forlader undervisningen eventyret og bevæger sig ind i fablernes verden, som er mere tvedelt og dualistisk.

Eleverne har på dette tidspunkt brug for moralske fortællinger, der kan danne grobund for en god dømmekraft.

Der er i fortællestoffet også fokus på hjemstavnslære, hvilket fortsætter ind i 3. klasse.

I matematik fortsætter undervisningen med tal og tabeller - og børnene øver sig i at regne. Ligeledes fortsætter undervisningen med formtegning, hvor der nu er fokus på spejltegninger.

4. klassen 

Den nyopdagede individualitet

I 4. klasse føler barnet pludselig en selvstændighed, som det ikke hidtil har kendt til. Der opstår en trodsighed, og barnet sætter gerne spørgsmålstegn ved det meste.

I fortællestoffet arbejdes der med nordisk mytologi. Her oplever barnet, at det ikke kun er mennesket, der snyder - men også̊ guderne. Bevidstheden om, at noget må gå til grunde for at noget nyt kan komme i stedet, er fremherskende hos barnet - og den nordiske mytologi giver genklang for denne erkendelse med bl.a. beretningen om Ragnarok og Gimle.

I matematik skifter undervisningen karakter i 4. klasse. Fra at have været genkendeligt og konkret bliver den nu mere abstrakt. Der arbejdes nu også med brøker, da barnet nu i højere grad er i stand til at fastholde sig selv. Dette gør barnet bedre i stand til at rumme, at helheden deles op i mindre dele.

I 4. klasse har geografifaget fokus på Norden. Det er også klassetrinnet, hvor eleverne tager på deres første overnattende lejrtur. I musik begynder undervisning på violin.

I formtegning arbejder man med sammenhængende former, som krydser over og under hinanden – f.eks. keltiske mønstre. Dette giver en naturlig forbindelse til sammenbunden skrift, som påbegyndes på dette klassetrin.